top of page
  • Writer's pictureMalene Summer Stougaard

The Season of Giving - Sæson for at give

I tråd med denne højtid hvor julen siges at være The Season of Giving”, synes jeg det er passende med netop dette blog opslag.

At vi er i en sæson for at give og der fortælles om julen at det er ”hjerternes fest”. Vi har fokus på at der skal gives, gives og gives.

Jeg vil dog gerne invitere dig, til at reflektere lidt over det at modtage. For uden nogen til at modtage, ville der ikke være nogen at give til. Det er fantastisk at give, men det er endnu mere fantastisk, at give når modtageren virkelig tager imod og fyldes med glæde.


Desværre sker der nogle gange det, at vi mennesker går ind i os selv og frem for at tage imod, så bliver vi mødt med en følelse af selv at skulle give noget retur, for at kunne tage i mod.

Det er lidt ligesom, hvis nogen giver dig et kompliment. Så kender du sikkert det, at du skynder dig at give et tilbage. Dermed får du faktisk ikke rigtig sagt tak, for det den anden egentlig gav dig.


Det kunne jeg godt tænke mig at skabe lidt refleksion omkring, da det er noget jeg har tænkt rigtig meget over. Jeg vil hermed opfordre dig til virkelig at prøve og tage imod når nogen giver dig noget. Tage imod med den tanke at det er lige så vigtigt at kunne tage godt imod, som at kunne give.

> Der er et menneske på hver side som gerne vil mødes i deres intention og følelse.


Når du giver noget til andre, så tænker jeg også, det er fordi det føles rart at give.

Det er min pointe at andre også kan have samme behov når de giver dig noget. Så når vi siger ”jeg behøver ikke at få noget”, så tænk lige over, om det måske kan fratage andre fra en glæde de også ville opnå i selv at kunne give.

Du kunne prøve om du lettere ville kan tage imod, med det mindset > at det giver den anden stor glæde. Prøve at blive i glæden og hop ikke over i eventuelle følelser om ikke at være god nok, betænksom nok, omsorgsfuld nok osv.


Det er også vigtigt at huske på, at vi giver alle til andre på forskellige måder. Nogle giver gaver, nogle giver ord, tid, handling, anerkendelse, hjælp mm. Der findes ikke bare en måde at være gavmild eller god gave giver på.


SÅ hvis vi nu åbnede vores forståelse af ordet at give, så kan det, få lov at fylde og bringe meget mere glæde med sig.

Hvis jeg spørg dig lige nu, hvad den bedste gave du har fået er, hvad ville du så svare?

Og hvorfor var den så særlig for dig?

Hvad lå der i den gave og var det en fysisk gave eller var det en gave pakket ind på en anden måde?


Jeg håber at dig der læser dette, vil tage det her som en gave fra mig til dig. En gave om at kunne hjælpe med at igangsætte refleksion og få os alle til at tænke på en større måde.

Få os til at udvide vores perspektiv og se hvordan, når vi ikke hele tiden går ind i os selv og lukker os om vores egen antagelser, faktisk kan få adgang til en meget større verden, hvor der er plads til forskellighed.


Lad os gå ud og give men også modtage ved hele vores hjerter.


Som altid så HUSK

"At du har alt den styrke i dig som du skal bruge!"

De bedste hilsner Malene Summer Stougaard

bottom of page